Humanister er Danmarks modigste studerende

Drop humanistbashingen – vi har brug for humanisternes evne til at arbejde med komplekse problemstillinger

Filosofi, nærorientalsk arkæologi eller små sprogfag. Ingen kan beskylde humanister for at vælge uddannelse med pengepungen. De har valgt med hjertet og en brændende lyst til at fordybe sig i en faglighed, som ikke giver dem en stringent karriereudvikling.

Naivt? Dumt? Nej, det aftvinger respekt at have modet til at forfølge sine faglige drømme.

Der er dog ingen grund til at idyllisere virkeligheden: Mange humanister må opgive håbet om at arbejde inden for deres faglighed efter studiet, men de har ikke spildt tiden.

For vi har brug for humanisterne uden for deres grundfaglighed. Styrken ved humaniora er, at det tiltrækker og udvikler de søgende og rummelige sjæle. De personer, for hvem refleksion er vigtig, og som trives i tvivlen. I en kompleks virkelighed har vi brug for folk, der tør blive i problemstillingerne, stille nye spørgsmål uden nødvendigvis at nå frem til et facit efter de første iterationer.

Kompetencer, som vi i høj grad har brug for inden for digitalisering, der vender op og ned på gængse forretningsmodeller. Vi har brug for dem, der kan sætte sig ind i aktørernes behov og forstå, at IT ikke bare handler om at sætte strøm til eksisterende processer. Den organisatoriske og menneskelige forståelse er afgørende for succes, så vi får både medarbejdere, borgere eller kunder med på omstillingen. Og den udfordring kan humanister løfte. Procesfolk, som dog godt forstår, at på et tidspunkt skal vi også nå frem til en konklusion, gøre det uhåndterbare håndterbart og gå fra de søgende til de mere eksekverende faser.

I min branche, konsulentverdenen, har jeg mødt mange stjerner med humanistisk baggrund. De funkler – ikke på grund af deres viden om italiensk middelalderlitteratur, men fordi deres metodiske tilgang er eminent til at give kunden ny (selv)indsigt. De forstår at definere sig selv som akademiske håndværkere, hvis værktøjskasse er fuld af kvalitative metoder, som er humanistens metodiske styrkeposition. De kan læse og analysere mennesker, facilitere, lede og bringe folk videre. Humanister er udstyret med en nysgerrighed, åbenhed og en god menneskeforståelse, som passer fint med det at turde at løse komplekse udfordringer.

Og komplekse projekter er der masser af som konsulent. Mange tror fejlagtigt, at kunder kun ringer til konsulenter med veldefinerede projekter. Men faktisk ringer kunderne oftest, når de er i tvivl: ”Jeg aner ikke, hvad jeg skal gøre: Sygefraværet er gået fra 8% til 16% på et kvartal, og jeg forstår ikke hvorfor. Kan du hjælpe mig?” I den kompleksitet kommer humanisten til sin ret.

Og i de store konsulentfirmaer kan humanister være stærke faglige brobyggere. De har en veludviklet evne og lyst til at forstå andres fagligheder, sætte dem i spil og skabe nyt i tværfagligheden. En særdeles efterspurgt egenskab.

Så, hvis du lige nu har forsvaret dit speciale om syrisk krigspoesi, russisk transhumanisme eller bandesocialitet, så fortvivl ej. Der er nok ikke så mange, der gider at læse dit speciale, men du kan noget, der er efterspurgt. Og husk, at du allerede med dit studievalg har vist, at du er modigt menneske. Respekt for det – og velkommen til et langt og spændende arbejdsliv væk fra din specialistviden om dette eller hint.

9 responses to “Humanister er Danmarks modigste studerende

  1. Jeg husker mit første job som færdiguddannet. En større dansk koncern – hensygnende og ikke det mest attraktive arbejdsplads. Jeg fik jobbet – og jeg føler mig sikker på, at det var efter en vis kønskvotering. En yngre kvinde med et almindeligt udseende? Not in a million years.

    Jeg er ikke i tvivl om, at hvis de havde haft frit valg, havde de valgt en yngre hvid mand – dummere end jeg.

    Det kom virksomheden ikke til at fortryde. Jeg havde ingen problemer med resultatmæssigt at følge med de yngre mænd, der også blev ansat.

    Da jeg efter en længere årrække søgte ud i lidt mindre virksomheder startede problemerne. Det er ikke siden lykkedes at finde et job og en virksomhed, hvor mine erfaringer, viden, energi og virkelyst har kunnet udfolde sig. Jeg syntes, at jeg er gået til spilde på arbejdsmarkedet.

    Jeg ved ikke, hvad man skal gøre for at overkomme arbejdsgivernes bias og konservatisme. Arbejdsgiverne må ansætte hvem de vil, men det trækker de danske virksomheder ned. Nulvækst og ståen i stampe.

  2. Naturligvis er det nemt og bekvemt at headhunte egnede kandidater fra den “pulje” som er kendt af een selv. Så ved jeg hvad jeg får og ved synergien er god og kompetencerne er tilstrækkelige. Så hvilken grund skulle der være til at jeg afsøgte nye samarbejder med ukendte mennesker ( læs kvinder)

    Hvad så med virksomhedens perspektiv ? Tja vælger jeg dem jeg kender og som måske ligner det jeg plejer at vælge, så er succesen for virksomheden som vanligt og/eller forventet. Henter jeg nye kræfter ind kan det blive uændret eller gå dårligere. Men det kan også give anledning til en anden og bedre vinkel eller nye og anderledes spørgsmål og fokuseringer som kunne give en udvikling.

    Jeg forstår hvorfor det er nemmere at vælge det “sikre” ..ikke mindst i en presset verden med store konsekvenser for ledelser og hardcore afregning ved manglende resultater, og if it works dont fix it osv osv. Men der sker så heller ikke andet end det der tidligere har været resultatet. Så måske er det på tide at ændre ved status??

  3. En grundtanke om det rigtige i ligestilling ville være et godt sted at begynde. Den grundtanke kan vinde udbredelse, bl.a. ved hjælp af nye toner fra erhvervsjournalisterne, så tak for denne artikel.

    Der er et par illusioner, som ser ud til at være virkelig svære at få has på:

    Den ene: “..hvilket menneske – uanset køn – ville have lyst til at blive forfordelt, eller det modsatte, baseret på køn”.

    Mandekønnet er i den problemstilling som artiklen handler om, konsekvent blevet prioriteret, baseret på køn. Der er meget langt mellem de mænd, der har udtrykt ubehag over den kendsgerning. Kønskvotering har altid eksisteret – forskellen er bare, at nu skal kvoten deles mellem to køn.

    Den anden:
    “Udvælgelsen af kandidater til topposterne i erhvervslivet – om det er til ledelse eller bestyrelse – må selvfølgelig være baseret på kvalifikationer, erfaring og den samlede sum af kandidatens styrker og svagheder”.

    Ja, det kunne man ønske sig, var virkeligheden. Men man behøver ikke have fulgt ret meget med i erhvervsstoffet i medierne i de sidste 10 år for at kunne konstatere, at det er ønsketænkning. Der er masser af andre elementer i ligningen, og et af dem er og bliver kønnet som et af de udslagsgivende.

    Disse illusioner er det nødvendigt at aflive, og i stedet erkende virkeligheden. Det er et af mange skridt hen mod at ændre grundtanker.

    Igen, tak for artiklen.

  4. Ansat efter kvalifikationer……. tjah…..
    Jeg søgte for år tilbage jobs som økonomichef, og når jeg ringede og spurgte til en begrundelse for afslaget – nogen gange efter en samtale – var der altid lige en eller anden lille faglig ting, der manglede. Efter at have arbejdet som interim i nogle år og set hvad andre økonomichefer havde af kompetencer, har jeg kunnet konstatere at de (mænd) kunne havde både den ene og anden mangel i kompetenceprofilen. Som åbenbart var blevet dem tilgivet.
    Nu hvor jeg kan sætte hak ud for alt hvad der efterspørges i jobannoncen er begrundelse for afslag, at jeg er overkvalificeret.
    Jeg husker også så tydeligt, da jeg for nogle år siden oprettede en kopi af min profil på Jobindex og satte den til at være mand. Det var meget interessante jobs, jeg fik henvendelse på. Henvendelser som min ægte kvindelige profil aldrig fik.
    Jeg tror bare man må indse, at der er rigtigt mange mandlige beslutningstagere, der ikke har lyst til at ansætte og arbejde sammen med kvinder. Og hvad skal man/jeg/kvinder går ved det?

  5. Ingen har lavet flere ulykker end de akademiserede humanister.
    Tag bare “projekt muslimsk indvandring”

      1. Kære Søren Kuhn

        Det er altså ikke humanisterne, der ødelægger alting. Det er djøfferne, der ødelægger alting med deres alting gøren op i regneark, der netop stresser folk ude på arbejdspladserne. F.eks. skal der skæres ned på brandberedskab og tænk på hjemmehjælpere, der må gå med stopur for at holde tiden. Det et sådan, at en hjemmehjælper skal nå 38 ældre på 7 timer og så er der jo også lige en spisepause. Derfor – ud med djøfferne, der ødelægger arbejdsglæden.

    1. Det er en fantastisk kommentar der underbygger pointen i artiklen bedre end nogen akademisk humanistisk indsigtsfuld analyse, kunne have gjort.

      1. 1: ok, det er Berlingske jeg har forvildet mig ind på for at læse en umiddelbart fornuftig kronik, så burde jeg forvente en strøm af racistiske og snæversynede kommentarer. (Den forventning er så indfriet, fint, det manglede da bare)
        2: Er det simpelthen os humanisters “skyld” at der kommer flygtninge til Danmark i håb om et bedre liv, som vi sagtens kan hjælpe dem til at få? Vel at mærke flygtninge som ofte er højere uddannede end de klaphatte, der råber højt om at de skal skride hjem igen.
        3. Kom nu videre. Vi lever i en globaliseret verden, og det er for pokker da lige meget hvor du kommer fra og hvad du tror på. Hvis vi ikke kan se det, på trods af hvor godt vi har det, så er vi da ikke en skid bedre en dem det sender folk på flugt i første omgang.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *