Ny studerende: Sådan ender du forrest i jobkøen om fem år

Godt 65.000 unge mennesker starter i disse dage på en videregående uddannelse. Uanset om de læser til ingeniør, antropolog eller økonom, så kan de glæde sig til på statens regning at dykke dybt i fagligheden og lægge fundamentet for et langt og velbetalt arbejdsliv.

Studietiden går hurtigt, og om lidt står kandidaterne med eksamensbeviset og forstår ikke, at det allerede er slut. Kammerater bliver til konkurrenter om de bedste jobs. Nogle sikrer sig jobbet, inden de forsvarer specialet, andre ryger ind i den ofte lange dimittendledighed, der er både ærgerlig for samfundet og ikke mindst for den nybagte kandidat, hvis selvtillid skrumper for hvert afslag i indbakken.

Men hvad skiller fårene fra bukkene? Hvorfor går nogle direkte ind på arbejdsmarkedet, mens andre kæmper en hård kamp?

Drop caféjobbet, gå i praktik og skab netværk til virksomheder og andre studerende

Studievalget har en betydning, men samfundet har brug for både jurister og humanister – og selv ægyptologer kan gå direkte ind på jobmarkedet. Hemmeligheden bag det første job ligger andetsteds. Jeg har ansat mange nyuddannede, og min erfaring er, at den nyuddannede skaffer jobbet ved at forstå at vinkle sin faglighed til værdi for arbejdsgiver. En evne, studerende kan udvikle og træne gennem studietiden ved at følge disse tre råd.

Råd 1: Skift cafétjansen ud med et relevant studiejob og udnyt muligheder for at komme i praktik. Erfaringen viser, at du både hurtigere kommer i job og ovenikøbet får bedre startløn, hvis du har haft relevante studiejobs og været i praktik. For en arbejdsgiver bliver du et mere sikkert kort at vælge, hvis du gennem relevante erfaringer har vist, at du kan omsætte faglighed til konkrete kompetencer. Og det sker ikke sjældent, at din første arbejdsplads bliver det sted, hvor du har haft studiejob eller været i praktik.

Råd 2: Samarbejd med organisationer og virksomheder om dine opgaver. Tænk i virkelighedsnære cases, når du skal skrive større opgaver – og hold dig ikke tilbage fra at kontakte de virksomheder, som du en dag kunne tænke dig at arbejde i. Det kan give dig unik indsigt og ikke mindst netværk. Men husk magtbalancen: Virksomhederne samarbejder ikke med dig for din skyld, men for at få nyttig viden. Og de har ikke meget tid. Fokuser på værdien for virksomheden og ikke for dig i samarbejdet og gør det overskueligt ved at foreslå få og målrettede samarbejdsaktiviteter.

Råd 3: Find ud af, hvor de ældre studerende får job. Tag fat i de studerende, som går på årgange over dig. Spørg dem, hvor de har studiejobs, lyt til deres erfaringer. Og nok så vigtigt: Hør om deres fremtidsplaner. Du kan lade dig inspirere af deres overvejelser – og ikke mindst netværk. Find også ud af, hvor de nyuddannede kandidater får jobs. Jobmarkedet er i konstant udvikling, og om fem år er der nye jobkategorier, som vi ikke kender i dag. Det kræver, at du følger godt med – og kender til de nye muligheder.

Og så er det der kedelige: Jo, karakterer betyder noget for dit første job – i hvert fald for mange arbejdsgivere. Det viser din intellektuelle spændvidde, at du kan fremvise 10 og 12-taller. Så giv den gas, både på og udenfor studiet, så du står først i jobkøen om fem år.

  • Uwe Birkkjær

    Jeg vil gerne tilføje Råd 4: lær’ dig selv at kende! Hvem er du som person, hvad trives du med og hvad ikke. Hvordan foretrækker du at arbejde, og hvordan kommunikerer du med andre. Invester i par personlighedsprofiler og få et billede af dig selv. Det vil styrke dig i din præsentation af hvad du kan tilføre virksomheden.

  • annepetersen

    Og så skal du gerne være en hvid, etnisk dansk mand, af middelklasse til overklasse, og over middelhøjde. Så skal det nok gå.

    • Olsen

      Hvis du hedder Muhammed eller Fatima og er dygtig med fejlfri sproglig dansk så er du også en guldbillet, da det er trendy for virksomheder at vise diversitet.
      Drop det der med at være hvid, jeg kommer på mange kontorer og kan stemple det dér som en stor fordom. Det hele handler om hvordan man sælger sig selv, om man virker lad eller ej – og om man er dygtig til dansk mundtligt og skriftligt.

  • Nanna Mortensen

    Ang. Råd nummer 1:” skift cafetjansen ud med relevant studiejob…”. Du får det til at lyde som om relevante studiejobs og praktikpladser er det letteste i verden at finde. Udover det, er der jo også et økonomisk perspektiv som gør at man kan være nødsaget til at tage ‘cafetjansen’ og derfor ikke har mulighed for at arbejde gratis på en relevant arbejdsplads.

    • By Cykel

      Jeg tror du misforstår hvad der forstås med et studiejob. Det er ikke gratis arbejdskraft. Man får skam løn for det.

      Dine to indslag virker lidt verdensfjerne. Men kom da med et par konstruktive forslag. Fortæl hvad DU synes de studerende skal gøre.

      • Nanna Mortensen

        Jeg har nu kun lavet et indslag. Og jeg tænkte på praktik da jeg skrev om at arbejde gratis. Yderligere synes jeg netop det virker verdensfjernt at ikke anerkende at man kan være tvunget til at tage et ikke relevant studiejob for at kunne betale sin husleje samt at relevante studiejobs ikke hænger på træerne.

        • By Cykel

          Jeg kan ikke tælle.

          Det er da klart, at man kan være tvunget til at til at tage et andet studiejob. Men det er rimelig tydeligt, at AJC mener, at man skal forsøge at tag et studiejob, der er relevant for studiet, hvis det er muligt.

          Praktik er en del af flere studier, typisk for professionsbachelorer. Her er man berettiget til at få SU.

          • Nanna Mortensen

            Det er ikke fordi jeg ikke synes at det er nogle gode råd, men jeg manglede bare en lille smule anerkendelse af, at relevante studiejobs kan være svære at få fingrene i.

          • By Cykel

            Fair nok. Det hænger sikkert også sammen med hvor man studerer. Studerende på statskundskab har det nok nemmere i København end i Århus.