5 råd til humanisten: Sådan bliver du lige så efterstræbt som ingeniøren

Jeg kan lige så godt komme ud af skabet: Jeg har i 11 år været direktør i ingeniørselskaber, men … jeg er humanist.

Klassisk sproglig student, uddannet i kommunikation og italiensk. Boede og studerede i Rom og havde egentlig tænkt mig at slå mig ned på Piazza Navona, drikke espresso og skrible om italiensk kultur. Men ramt af virkeligheden: Andre var bedre end mig. Søgte efter alternativ, brugte min viden om læring, pædagogik, kommunikation og koblede det med min nørdede fritidsinteresse for it, blev i stedet managementkonsulent inden for e-læring og virksomhedsudvikling. Før jeg altså gik væk fra det fag-faglige spor og i stedet blev ledelsesgeneralist. Ja, mange veje fører også væk fra Rom.

Danmark har brug for at styrke naturvidenskabelige uddannelser
Med min baggrund har jeg med stor interesse fulgt debatten om humanioras nytteværdi den seneste tid, og min holdning er klar: Vi skal styrke de naturvidenskabelige uddannelser, hvis vi fortsat skal sikre stærk konkurrenceevne og grundlag for fortsat velfærd. I NIRAS har vi som alle andre i branchen et skrigende behov for flere dygtige ingeniører og andre med naturvidenskabelig baggrund.

Din universitetstid varede 5 år, dit arbejdsliv bliver op mod 50 – hvor tror du, at du kommer til at udvikle dig og lære mest?

Men vi har også brug for humanister i det private. Styrken ved humaniora er grundlæggende, at det tiltrækker og udvikler de søgende og rummelige sjæle. De personer, for hvem refleksion  og tvivl er vigtig. Vi har brug for folk, der tør blive i problemstillingen, stille nye spørgsmål uden nødvendigvis at nå frem til et facit efter de første iterationer. Kort sagt: procesfolk, der kan arbejde med de wicked problems, som min sidste blog handlede om  – men som ikke glemmer, at uhåndterbare problemer også skal gøres håndterbare og kan mestre både den søgende og den eksekverende fase. Det er et muligt arbejdsfelt for humanisten i det private –  og der er mange flere. Faktisk går jeg og samler på gode eksempler på humanister, en scrapbog fyldt med gode eksempler.

5 gode råd til humanisten
Det er dog ingen hemmelighed, at overgangen fra et humanistisk studie til at skabe nytte i det private kan være en stejl stigning. Og arbejdsløshedstallene viser også, at det tager tid at komme ind på arbejdsmarkedet. For at lette overgangen fra uddannelse til det private har jeg udarbejdet 5 råd til humanisten:

1) Skriv din elevatortale – mange gange
”Hvorfor skulle folk dog ansætte dig?” Det spørgsmål skal du kunne besvare gennem hele din studietid. Du vil givet ændre dit svar mange gange, men du har brug for at definere din egen niche, hvor du skiller dig ud, så du ved, hvor du vil hen og rammer et behov hos kommende arbejdsgivere. Jeg startede med en drøm om Piazza Navona, men fandt hurtig ud af, at det var en såkaldt red ocean-idé. Altså sådan et konkurrencepræget farvand, der bliver helt rødt af, at konkurrenterne bider hinanden til blods. Du skal i stedet forsøge at definere dit eget blue ocean, hvor du er helt alene og unik på markedet.

2) Definer dig selv som akademisk håndværker
Når du forlader universitetet, forlader du også Bourdieu, Habermas eller hvad teoretikerne nu engang hedder for tiden. Det er en super rygsæk og fortolkningsramme, du har med, men ellers kan du ikke bruge det til noget. Din værktøjskasse er din faglighed og ikke mindst dine metodiske evner. Prøv engang at svare på spørgsmålet: ”Hvad er det, min faglighed gør mig rigtig god til?” Du er ikke tømrer, murer eller blikkenslager, men hvilket problem skulle folk ringe til dig for at få fikset? Vi har i NIRAS et spitzenklasse hold af antropologer. De er ikke et sekund i tvivl om, at deres væsentligste værktøj er at kunne håndtere kvalitativ dataindsamling og –analyse.

3) Forstå andres fagligheder og bliv brobygger
Nogle gange bliver jeg helt skræmt over, hvad et universitetsophold kan gøre ved os. Det kan efter udtjent ophold nærmest være en umulighed at forstå jævnaldrende personer, hvor vi har fuldstændig ens referenceramme, men vi gik på to forskellige institutter. I dag arbejder vi næsten alle steder på tværs af fag i virksomheder. Nøglen til succes er hurtigt at kunne forstå, hvordan andre med en anden faglighed tænker og arbejder. Hvis du hurtigt gør det, kan du bygge bro på tværs af fagligheder, ny innovativ viden kan opstå, og du bliver en succes.

4) Forelsk dig ikke i din cand. whatever
Det arbejdsmarked, du kender i dag, er på ingen måde det samme om 3, 5 og da slet ikke om 10 år. Hvor mange virksomheder havde f.eks. en social media manager for 5 år siden? Det er overvejende usandsynligt, at du kommer til at arbejde med det samme i hele din karriere. Så start med at være fleksibel allerede fra begyndelsen – søg uden for din egen faglighed og vær parat til altid at gøre det. Og husk: Din universitetstid varede 5 år, dit arbejdsliv bliver op mod 50 – hvor tror du, at du kommer til at udvikle dig og lære mest?

5) Der er altid plads til den bedste
Afdøde biskop Jan Lindhardt sagde det så smukt: ”Gud må have elsket de middelmådige, siden han har skabt så mange af dem.” Der er altid plads til dig, som er bedst til det, du gør. Så hvis du er det, så fortvivl ej, selv om du beskæftiger dig med noget, som er lidt obskurt. Så længe det driver dig til at arbejde som et bæst og placerer dig i den øverste top, så vil der være plads til dig et eller andet sted  – og specielt da, hvis du også har læst de fire andre råd.

Og nej, jeg glemte ikke det nødvendige i at have relevant studiejob og/eller relevant praktikophold – det hører under kategorien åbenlyse nødvendigheder, hvis du vil forstå og blive en del af arbejdsmarkedet.

Nå, andre råd, gode ideer? Kommentarer?

15 responses to “5 råd til humanisten: Sådan bliver du lige så efterstræbt som ingeniøren

  1. Jeg er selv startet i humaniora for mange år siden, men arbejder nu med IT. Jeg ville aldrig bytte min bachelor i litteratur, den har givet mig et fantastisk fundament af metodik, analysemodeller og mest af alt evnen til at arbejde struktureret. For ikke at tale om at kunne kommunikere, lytte og formidle skriftligt. De ting havde jeg aldrig fået hvis jeg havde gået gennem en af de traditionelle IT uddannelser.

    1. Hvis metodik, analysemodeller og at arbejde struktureret er hvad du fik ud af en “Ba” i litteratur ville du have brugt din tid bedre på et weekendkursus i ledelse på CBS. Så ville du også have lært så fine bull shit ord i tilgift som Allan

  2. øhm, du er ikke humanist. En uddannelse i kommunikation er “you’re part of the problem not the solution” Der er intet humanist i en pseudouddannelse i kommunikation. Jeg er cand. mag. i litteraturvidenskab og Ba i filosofi og Ba i kunsthistorie. Og hvis jeg skulle gøre mig attraktiv for erhvervslivet skulle jeg i den grad gøre mig dummere og sælge ud af alle de værdier som gør en humanist. Vi elsker viden og uddannelse for dens egens skyld ikke for at få en bedre bundlinje. Jeg går ind for fri udveksling af ideer og viden for at højne vidensniveauet og menneskehedens intelligensniveau ikke for patenter og for at tjene penge.

    Viden for videns skyld, lærdom for skønhedens skyld og fri udveksling af viden og ideer

    Du er ikke humanist

    1. Bevares, men hvem skal betale gildet? Humaniora kan ikke tjene penge til egen opretholdelse og lever på det omkringliggende samfunds nåde. Desværre.

  3. Kære Allan,

    Mange tak for et godt indlæg og en god blog, som jeg lige er blevet opmærksom på. Jeg finder rådene meget konkrete og anvendelige.

    Som historiestuderende har jeg i løbet af min uddannelse fokuseret på at arbejde med problemstillinger, hvor umiddelbare paradokser i en given historisk sammenhæng ”opløses” til fordel for fremstillingen af en samlet logik, der var og er sigende for forståelsen af den pågældende sammenhæng eller samfundsaspekt. Dette, samt mit fags opmærksomhed på dokumentation, ser jeg kunne anvendes i private erhvervssammenhænge i situationer, hvor en mængde data, eksempelvis kundeundersøgelser, skal kontekstualiseres. Jeg forestiller mig altså et arbejde som analytisk medarbejder, der kan favne data – også umiddelbart modsatrettede – og fremlægge dem som en samlet masse, hvor nuancerne får en plads, der gør, at de kan bruges strategisk.

    Min ”elevatortale” er stadig i sin formative fase, hvor input som dit i høj grad er med til at konkretisere overvejelserne, så jeg vil i den forbindelse høre, om du kan anbefale lignende tekster, artikler eller bøger?

    De bedste hilsner
    Andres Christensen

    1. wow du har lige fået alle lige fra Herodot, Thukydid, Josefus, Gibbon, Michelet, Hodgin, Mommsen, Taylor, etc til at vende sig i deres grav. Tænk at synke så dybt til at bruge ordet – elevatortale- er det fra jobkurset på arbejdsformidlingen. Jeg kan ikke tro at historie på KUA er synket så dybt. Måske andre steder dog

      1. Sjovt, at du kan en masse navne men leverer kritik uden substans. For nu at tage en Taylor, Charles Taylor (jeg kan ikke finde ud af, om det er ham du mener siden, at han stadig lever), viser hans arbejde med sekularisering en stor opmærksomhed på nutidens forståelse af det moderne samfundsdannelse. Det er faktisk fra ham, at min tidligere beskrevne tilgang er inspireret af, og den intellektuelle og akademiske nysgerrighed, som ligger til grund for den, kan lige så godt stimuleres i nutidige datasæt som i undersøgelser af forholdet mellem oplysningsfilosofi og religion.
        “Elevatortale” er fra blogindlægget ovenfor, som det tydeligt fremgår i underoverskriften til det første punkt.

        Hvorfor tror du, at aggressive kommentarer som dine overhovedet rykker noget?

        1. Fordi det gør så ondt at se jer alle sælge ud for ren mammon. Hvis man er så privilegeret at kunne læse et humaniorafag burde man vide bedre. Hvad blev der af lærdom og integritet? Viden og stolthed? – dine ord stikker lige i hjertet – kundeundersøgelser, strategisk, erhvervssammenhænge… Kampen er tabt når humanister bruger så instrumentale begreber. Jeg græder og sørger. I har vundet, det ved jer godt. Men Allan, ham kan jeg forstå. Han er fjenden, han ved ikke bedre. Men du…du min ven er en forræder..

          1. Jeg ser bare ikke, at det ene udelukker det andet. Tværtimod kan man, hvis man holder sig det for øje, bruge de fleste erfaringer man får, uanset om det er i litteratur, kilder, oplevelser eller noget fjerde, til at udvide sin fantasi og forestillingsevne på andre områder.
            Derfor er der ingen intellektuel forarming i at tænke sit fag og sine interesser ind i andre felter. Jeg ser intet tab af lærdom, integritet, viden og stolthed i det. Tværtimod er der en stor faglig stolthed i at stå ved, at det man laver på et humanistisk studie er relevant i andre sammenhænge og derfor beslutte sig for at arbejde på at kunne formulere det for andre.

  4. ups havde ikke set at du løber maraton. Tænk at have så meget ekstra tid og så ikke bruge den på andre mennesker (eller måske på at læse en bog nu da du er humanist) men på noget så dumt som at løbe. Hold da op. Du udfylder alle klicherne

  5. Som falleret næsten-humanist må jeg nok holde mest med Thomas Larsen.

    De gode råd der gives her har ikke meget med humaniora at gøre, og er råd alle vil kunne gøre brug af uanset uddannelse.
    Ansøgerne til en stilling skal blot have den rette personlighed der passer til virksomheden.

    For langt den største del af erhvervslivet kan (med få undtagelser) netop ikke bruge den “humanistiske faglighed” til særligt meget, og det er der jo som udgangspunkt ikke noget galt i.
    Man sætter jo heller ikke en bager til at udføre en smeds arbejde.

    Humaniora er nu engang ikke, og har ikke været, en erhvervsrettet uddannelse (hvis vi lige undtager gymnasielærere), og er derfor som udgangspunkt overflødig i et samfund der bygger på erhvervslivets præmisser, i og med at de opgaver erhvervslivet udfører altovervejende ligger langt under humanioras uddannelsesniveau, og kun sjældent kræver de abstraktionsevner og det overblik over komplekse problemstillinger som humaniorauddannelserne er så stolte af.

    Kort og godt, i langt størstedelen af det private erhvervsliv er en humanistisk kandidatgrad reelt set ikke meget mere værd end en handelsskoleeksamen, med mindre en arbejdsgiver har brug for ansatte med pæne titler for bedre at kunne sælge sit produkt…

    Så selv om jeg som sådan er både næsten-humanist og generelt venstreorienteret mener jeg at nedskæringer i antallet af humaniorastudiepladser er på sin plads, i og med at der rent faktisk ikke findes arbejdspladser til alle de uddannede, og al verdens salgstaler kan ikke ændre på det faktum at humaniora ikke er relevant i “konkurrencesamfundet”.

  6. Cand.com uddannelsen har ikke meget med humaniora at gøre. Italiensk er en anden sag. Det behøver vi ikke at bruge tid på at diskutere. Vi behøver heller ikke at bruge særligt meget tid på at kategorisere overskrifterne som noget, der er blevet sagt og skrevet om før. Blogindlægget bringer intet nyt til torvs. Og det er ærgerligt. Personligt ville jeg hellere læse om de forskellige valg, som fik Allan Christiansen derhen, hvor han er i dag. Jeg er interesseret i mellemregningerne – ikke i oneliners og selvfølgeligheder.

Skriv et svar til OleTange Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *