Hvem gider betale en 24-årig kandidat for at lære at arbejde?

Af Allan J. Christensen 8

De nyuddannede fra universiteterne bliver stadig yngre. Fremdriftsreformen tvinger de studerende ind og ud af døren på rekordtid, så vi kan maksimere antallet af år på arbejdsmarkedet for de unge skatteborgere.

Ingen tvivl om, at reformen er effektiv. Men om den betyder mere jobparate kandidater, er yderst tvivlsomt.

Mange nyuddannede ved ikke, hvordan de skal omsætte deres akademiske faglighed til kompetencer, arbejdsgiverne efterspørger. De har ikke haft relevante studiejob, og de har ikke været i praktik. Det kan godt være, at de har halvhæderlige karakterer, men attraktive er de ikke: Langt de fleste arbejdsgivere vælger hende med relevant erhvervserfaring, for hvem gider at bruge tid og penge på at lære en højtuddannet 24-årig, hvad det egentlig vil sige at arbejde?

Studiejob er billetten til rigtigt arbejde
Det er tydeligt, hvad de studerende bør gøre. En nylig effektanalyse fra Danmarks Evalueringsinstitut viser, at kandidatstuderende med et relevant studiejob ikke blot har større sandsynlighed for at få job. De får også en højere startløn.

Vi står i dag med en generation kandidater, der reelt kan sidestilles med lærlinge

Statistikken er klar, men fremdriftsreformen gør det svært for flere at mase relevant erhvervsarbejde ind i studietiden. Ikke alle har overskuddet i en dagligdag, hvor presset om at nå studiet på normeret tid fylder langt mere, end da min generation siksakkede sig igennem de i hvert fald 7 år på universitetet.

Universiteter svigter ansvar for at gøre studerende jobparate
Universiteterne har et kæmpe ansvar for at gøre de studerende erhvervsparate. Og de burde samarbejde langt mere med virksomheder om cases, gæsteforelæsninger og projekter. Men det er op ad bakke: Succeskriteriet for de fleste universitetsansatte er skabe forskere ligesom dem selv – ikke at uddanne arbejdskraft til fremtidens jobmarked.

Når vi ikke kan regne med, at universiteterne tager ansvar, efterlader det arbejdsgivere med en kæmpe udfordring. Vi står i dag med en generation kandidater, der reelt kan sidestilles med lærlinge, og det er op til arbejdsgiverne at løbe risikoen og omforme knøsen fra teoritung til værdiskabende arbejdskraft.

En stor, men dog overkommelig opgave for nogle af Danmarks store, internationale og vidensintensive virksomheder, der har erfaringen og apparatet til at gøre det. De etablerer graduate-programmer, hvor et kuld nyuddannede kandidater over en periode på op til to år kommer rundt i virksomheden og bliver oplært i dels, hvordan virksomheden fungerer, og dels i hvordan de kan omsætte deres faglighed til efterspurgt viden.

Mindre virksomheder kan ikke ansætte uerfarne nyuddannede
Men hvad med de knap på store virksomheder, der ikke ansætter akademikere i hobetal, og hvor investeringen i højt uddannet arbejdskraft gerne skal tjene sig hjem inden for nogle måneder?

Det er her, at fremdriftsreformen for alvor kan gøre ondt på de purunge nyuddannede. Mange mindre virksomheder vil lurepasse og først ansatte kandidaterne, når de har fået et par års erfaring andetsteds.

Her ligger årsagen til, at den 24-årige sprogpsykolog har svært ved at finde sit første job. Hvis udfordringen med den ferske akademiker i mindre virksomheder skal løses, skal der tænkes nyt, og graduate-programmer på tværs af virksomheder, fag, og brancher kan måske være en nødvendighed i fremtiden.

Også det offentlige, altså selvsamme offentlige, der har står bag ideen om fremdriftsreformen, har en udfordring: Hvor er jeres jobtilbud til den 24-årige, nyuddannede mønsterborger, der tager højde for, at det er dygtige, men særdeles uerfarne unge, der træder ud af universiteterne?

  • Steen Ehlers

    Man kan jo kun give Allan Christensen ret, men det danske erhvervsliv burde i samme åndedrag erkende sit eget ansvar for, at det er gået sådan. Indtil en gang i 60´erne finansierede Foreningen af Unge Handelsmænd handelshøjskolen i København. En forening der hentede deres penge i dansk erhvervsliv. Så tilbød staten at overtage finansieringen og erhvervslivet skyndte sig at sige ja tak – det var da dejligt at slippe for det.
    Men siden er uddannelserne støt blevet mere og mere teoretiske. Da jeg læste HA i 70´erne handlede faget organisation om, hvordan man opbyggede en organisation, så den kunne løse en given opgave. I dag handler faget om, hvordan man studerer en organisations virkemåde – altså et forskerperspektiv.
    På adskillige HD-linjer er kravet om, at de studerendes specialer på HD-studiet skal omfatte realistiske budgetter og handlingsplaner frafaldet.
    De eksterne lærere med fast ansættelse i en privat virksomhed kan ikke længere varetage det faglige ansvar for et fag – det skal være en fastansat lærer, der sjældent har erfaring fra en stilling i det private erhvervsliv.
    Og sådan kunne jeg blive ved. Der er stadig mange eksterne lærerkræfter på CBS, der kæmper en daglig kamp for at opretholde fagindholdets praktiske relevans, men deres indflydelse på fagenes indhold falder dag for dag.
    Det ville aldrig være sket, hvis det danske erhvervsliv havde stået fast på at finansiere den væsentligste del af udgifterne ved at drive CBS.
    Det er på kort sigt så dejligt at lade staten overtage ansvaret, man skal blot huske at indflydelsen flytter med pengene. Og i dag er erhvervslivets indflydelse på det faglige indhold i uddannelserne meget ringe.
    Hvis erhvervslivet ønsker større indflydelse må erhvervslivets organisationer indse, at de igen må engagere sig i finansieringen. En sådan finansiering kunne jo også rette sig mod de øvrige universiteter, f.eks. ved at erhvervslivet gik ind i finansiering af HD-lignende koncepter på andre uddannelsesområder end dem CBS dækker, men som havde til formål at opkvalificere folk, der allerede er i arbejde.
    Det er naturligt for ingeniører at efteruddanne sig i deres fritid ved at tage en HD, så hvorfor skulle det ikke kunne blive naturligt for alle andre uddannelser, at deres kandidater efteruddannede sig på områder, der var behov for på deres arbejdspladser?
    Men hvis ikke erhvervslivets organisationer sætter sig i spidsen for sådanne initiativer med den nødvendige finansiering, så sker der ikke noget. Og hvis man igen stiller sig med hatten i hånden i forhold til politikerne, så kan det godt være, at der sker noget, men uddannelserne får ikke det indhold erhvervslivet ønsker og har brug for.

  • Freja Graf

    En hilsen fra den 24-årige cand.mag. i sprogpsykologi:
    Min arbejdsplads har bygget deres forretningsmodel op omkring unge studerende (Læs mere om IT Minds her: http://www.business.dk/vaekst/tror-du-at-en-17-aarig-kan-redde-din-forretning) og gennemsnitsalderen hos os er 26 år. Vi søger løbende unge talenter, hvad end du kan kode eller ej, så smid os en ansøgning her: http://it-minds.dk/da/career

    Som min LinkedIn dog også er et vidne om, blev jeg færdiguddannet i 2015 inden fremdriftsreformen trådte i kraft, så jeg kan selvfølgelig ikke sige, om det ville have nedsat mine muligheder for at opsøge praktisk erfaringer mens jeg læste.

  • Bent Hansen

    Der var en gang hvor uddannelsesøgende havde diverse
    studiejobs, og arbejdede i organisationer etc. Men så var der nogle –
    erhvervsfolk, hvis ikke min hukommelse bedrager mig – der fandt ud af at det
    sandelig ikke gik an at de færdiguddannede var noget nær pensionsmodne.

    Så fik de nogle af deres altid tjenstvillige politikere til at stramme op på
    hvor lang tid man kunne ’spilde’ på at uddanne sig.

    Der var folk, der havde forstand på tingene, og som påstod, at danske
    akademikere havde et fortrin frem for deres kolleger i udlandet – fordi de
    faktisk kunne gå direkte ind på en arbejdsplads og ’fungere’. Simpelthen fordi
    de vidste hvordan man begår sig på en arbejdsplads.

    Men dé folk fik besked på at tie stille. De blev tiet ihjel i medierne.

    Fordi ’man’ havde behov for at få de studerende ’hurtigere igennem’.

    Nu skal man så opleve, at erhvervet – især de små og mellemstore
    virksomheder (som der dé der virkelig skaber det nye her i landet) klager over
    at de nyuddannede faktisk er ukvalificerede til at arbejde.

    Tja….. Wegen Dummheit kämpfen selbst Götter vergeblich.

  • Ole Holdgaard

    Jeg anerkender undersøgelsen om at studierelevant arbejde er ideelt, men det er desværre unuanceret. For på jobportalen https://www.studiejob-danmark.dk/ oplever vi, når vi taler med HR-chefer, at det alt overskyggende kriterie for at blive ansat som nyuddannet er: Personlighed.

    Hvordan udvikler man en attraktiv personlighed? Er det ideelt at få et studiejob i et advokatfirma, uden at lære, at tale med Hr. og Fru Danmark? Nej, det er det ikke. Derfor er det blandt andet godt for jurastuderende at arbejde i og lære andre brancher at kende.

    Hvor ejendomsmæglerne taler om: Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed, så taler HR-cheferne om: Personlighed, personlighed og først på en 3. plads: Faglighed. For virksomhederne ved, at man let kan lære de unge det faglige, som alligevel ligger et pænt stykke fra, hvad de studerende lærer på studiet. Men hvad virksomhederne ikke kan bygge videre på er, hvis de unge ikke har en naturlig tilgang til, hvad service er, og ikke er likeable, som det hedder på godt dansk.

    • Anders Scheel Frederiksen

      Hej Ole. Som partner i et mindre københavnsk advokatfirma, der konstant har 5-6 studerende, falder din stereotyp af et advokatkontor mig noget for brystet. Du ved jo ikke reelt hvad der foregår hos – bl.a. – os, og andre tilsvarende mindre kontorer. Vi lærer i dén grad de studerende at tale med både hr og fru Danmark, høj som lav, fattig som rig, såvel som at lære dem at begå sig praktisk i juraen, at håndtere konflikter, at samarbejde, at lytte, at arbejde struktureret, efter tidsplaner, at respektere andre, at træffe upopulære beslutninger og at eksekvere dem. Skal du være advokat er det et ualmindelig godt afsæt, og vores studerende, der i øvrigt er super ambitiøse og får gode karakterer, har, i hvert fald de der vil, alle fået den eftertragtede fuldmægtig stilling, de så brændende ønsker sig. De behøver ikke at komme andre steder hen. Personlighed? Det er noget man har med sig. Ikke noget man lærer, når man er 22 år. Min holdning, i al ydmyghed.

      • Ole Holdgaard

        Hej Anders. Når jeg vælger at bruge advokatbranchen som eksempel, er det fordi, at det er en branche, som i høj grad lægger vægt på jurastuderende med høje karakterer. Jeg ved det bliver en sort/hvid fremstillingen, men det er blot for at bruge eksemplets magt. Alle hr. og fru Jensen-typer er heller ikke ens. Alle unge er heller ikke stressramte. Jeg kunne have valgt andre brancher, og min hensigt er ikke at fordømme advokatbranchen, men blot at referere, hvad jeg har hørt, når jeg taler med advokatfirmaer vedrørende rekruttering. At I gør som I gør, lyder som om I har mulighed for at tage det bedste af to verdener. Høje karakterer og en god personlighed. Enig, det er en god kombination. Jeg vil blot gerne slå et slag for en alternativ vej, hvor det pr. definition ikke kun er studierelevant arbejde, der virker, når du som ung gerne vil have drømmejobbet. Men det er der ikke mange erhvervsledere, som får spalteplads i medierne til at fortælle, desværre. Det ville ellers hjælpe mange af de stressramte unge studerende.

  • Claus M.

    Jeg er komplet uenig i betragtningen, at det at man koncentrerer sig om sit studium og om at dygtiggøre sig akademisk er en ulempe i forhold til tidligere, hvor ganske mange spildte tiden med at optage studielån for at rejse og leve som var de allerede pensionister. Alt i mens, man forsømte sine studier.

    Hvornår har det nogensinde været professionelt kvalificerende for højtuddannede at sidde ved kassen i et supermarked, arbejde på café (ikke at der er noget som helst galt med det arbejde)?

    I mange andre lande, studerer man, når man studerer. Fx i England, USA og Canada. Det er vel formålet? Og så lærer man sin vej rundt på den kvalificerede arbejdsplads, når man har taget sin eksamen.

    Det er jo ikke socialisering, vi taler om, men professionelle kvalifikationer, så vi skal nok til at tilpasse os resten af verdens måde, hvorpå man ser på nye kandidater!

  • Louise

    For mig virker det som om der er en fejl i logikken hvis færdiguddannede skal komme ud som fuldt udklækkede og erfarne medarbejdere. Hvis virksomheder vil have medarbejdere med erfaring, må de også være villige til at give nyuddannede erfaring, nogle skal jo være de første til at give dem en chance.

    Jeg er dybt uenig i at det nogensinde vil være universiteternes ansvar at give de studerende erfaring – de uddanner, det er deres mål.

    Det er ikke fordi jeg på nogen måde argumenterer imod studiejob, jeg mener de er en fantastisk måde for studerende at få fingrene i jorden. Men selv til studiejob vil virksomheder helst have studerende med erfaring.

    Hvornår er det okay for en studerende ikke at have erfaring? Og hvis ansvar er det egentlig? For lur mig om ikke virksomheder vil få hundredvis af ansøgninger til et studiejob hvis de skrev “ingen erfaring nødvendig, kun gåpåmod påkrævet”. Det er ikke fordi studerende ikke vil have erfaring.