Kære studerende: Brug mindre tid på universitetet, hvis du vil have et job

Af Allan J. Christensen 5

Der er gang i hjulene, og arbejdsløsheden er lav. Desværre gælder det ikke for nyuddannede kandidater fra universiteterne. Tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet viser, at 22% af de nyuddannede ikke er i job op til et halvt år efter, de har gjort studiet færdigt. Andelen af arbejdsløse afhænger meget af, hvilket universitet der udklækker kandidaterne, men at mere end hver femte nyuddannede ikke har et arbejde, er et stort problem.

Det er ikke alene et personligt problem for de kandidater, der har brugt 18 år på at uddanne sig til at være en højt kvalificeret arbejdskraft. Det er også en samfundsøkonomisk rigtig dårlig forretning, hvis ikke vi formår at omsætte fremdriftsreformens korte uddannelsestid til høj og hurtig beskæftigelsesgrad.

24 år og færdig – på den ufede måde
Men hvorfor har de højtuddannede så svært ved at lande det første job?  Forklaringen kan være, at vi uddanner for mange akademikere. En anden, at de unge har brug for en puster efter at have løbet stakåndet gennem systemet for at stå med en kandidatgrad som 24-årige.

Der er mere prestige i antallet af videnskabelige artikler fremfor, hvor mange dimittender der får job

Mulige forklaringer, men en tredje forklaring er, at de nyuddannede ved alt for lidt om arbejdsmarkedet. Og det i høj grad, fordi universiteterne er for dårlige til at samarbejde med kommende arbejdsgivere og integrere deres behov i uddannelserne.

De forsøger med aftagerpaneler og gode forskningssamarbejder. Men universiteterne inddrager ikke tilstrækkeligt kommende arbejdsgivere i kerneopgaven: At undervise og udvikle de studerende, så de hurtigt kan tilpasse sig arbejdsmarkedets behov.

Ønskes: Bedre kobling mellem uddannelser og erhvervsliv
Mulighederne for samarbejde er mange: praksisrettede undervisningstiltag i samarbejde med virksomheder, udbygning af praktik og hyppigere brug af gæsteforelæsere –bare for at nævne nogle få eksempler.

Som erhvervsleder har jeg selv haft fornøjelsen af at være det friske pust udefra, når jeg underviser i at omsætte de studerendes faglighed til praksisrettet værdi.

Men de gode eksempler på samarbejde er for sparsomme. Samarbejde forbliver ildsjælebåret, for der er mere prestige i antallet af videnskabelige artikler fremfor, hvor mange dimittender der får job. Universitetsansatte har en lang tradition for at prioritere arbejdsindsatsen i deres eget lille økosystem: først kommer forskning, dernæst undervisning, og kun hvis tiden tillader det, kan man pleje omgang med dem uden for campus.

Vil du i job og tjene kassen? Brug studietiden uden for uni
Det står så galt til med universiteternes evne til at skabe jobparate kandidater, at det bedste råd til studerende er at bruge masser af tid uden for universitetet, hvis de vil hurtigt i et job efter specialet. En nylig effektanalyse fra Danmarks Evalueringsinstitut viser, at kandidatstuderende med et relevant studiejob i gennemsnit har 10-20 procentpoint større sandsynlighed for at være i job året efter dimission i sammenligning med studerende, der ikke har et relevant studiejob. Samtidig giver det relevante studiejob en positiv løneffekt i niveauet 1.300-4.600 kr. om måneden.

Fint, at de studerende nu ved, at de skal være varsomme med at bruge for meget tid på universitetet, hvis endemålet er at få et job. Men også ganske smerteligt, hvis vi har ambitioner på universiteternes vegne om at blive en central samarbejdspartner for at styrke Danmarks fremtidige konkurrencekraft.

  • Pingback: Kære studerende: Brug mindre tid på universitetet, hvis du vil have et job – Cambiamento()

  • annepetersen

    Jeg syntes det er en helt skæv prioritering af samfundets midler. De studerende skal igennem deres studietid bruge max tid på studierne, for derved at gøre sig så dygtige som muligt.
    Arbejdsgiverne må forvente, at der følger noget oplæring med, når du ansætter nyuddannede.

    • Steffen Gliese

      Og det er vel andre institutioner, de skal uddanne til erhvervslivet? Det kan godt være, vi kalder CBS, DTU og erhvervsakademierne “universiteter”, men de er det jo ikke.

  • Allan Peter Engsig-Karup

    Det er et snævert syn på universiteterne der præsenteres her over en bred kam. Der er masser af muligheder for som studerende at samarbejde med erhvervslivet under uddannelse og masser af dygtige undervisere der bruger megen tid på at række ud til erhvervslivet etc. for at sikre at alle udannelser etc er tidsvarende, og masser af initiativer fra erhvervslivet der giver mulighed for at studerende og universiteter får øje på de vigtige udfordringer. Blandt andet evalueres alle uddannelser løbende og periodisk, og tilpasses med input fra industrien og mange steder er folk fra industrien inde over undervisning etc. Derudover hvis ikke de studerende læres op i at lære og tilegne sig dyb faglig viden, så vil det være begrænsende for de fleste i et senere arbejdsliv. Det er ganske enkelt svært at nå både at 1) dygtiggøre sig selv, 2) opnå erfaringer i arbejdslivet og 3) samtidig have fritid og overskud på de få år man er studerende. De studerende kommer til at leve af 1) og 2) skal de nok få før eller senere hvis de har prioriteret 1). Danske universiteter er rigtigt gode til at hjælpe de studerende med 1) og samtidig varetage erhvervslivets interesser om at sikre kompetente medarbejdere.

  • Steffen Gliese

    Men universiteterne skal jo slet ikke uddanne til erhvervslivet! De skal uddanne til det overniveau, hvor man kigger erhvervslivet i kortene og medvirker til at uddanne nye generationer til at gøre det samme.