Bloker din kalender med ”tænketid”!

Af Allan J. Christensen 9

Hvis du er kok, kender du termen ”mise en place”. Hvis ikke, så ved du nu, at det betyder, at ting er lagt til rette. Forstået på den måde, at alle køkkenredskaber og ingredienser er lagt frem – alt er pillet og hakket og klart, inden du går i gang med at tilberede retten. Du skal herfra koncentrere dig om at sætte retten sammen og få velsmagen frem – ikke at jagte gennem alle køkkenskabe efter de krydderier, du alligevel aldrig kan finde.

Termen er inspirerende for dagens projekttunge arbejdspladser. Vi kender alle udtrykkene: ”Godt begyndt er halvt fuldendt” og ”Preparation is king” – og i disse ligger der en forståelse af, at et projekt kun rigtig er vellykket, når det er tænkt godt igennem fra starten af.

Skal projektet grilles eller steges?
Vi befinder os ikke i fasen, hvor projektlederen har lagt sit styringsregime ned i et ofte virkelighedsforenklende GANTT-diagram, men om fasen, der ligger forud.

Nej, projektchefen kan desværre ikke forstyrres. Hun tænker…

Der, hvor vi går rundt og kigger på problemstillingen, er i tvivl, overvejer forskellige tilgange, og til sidst finder den tilgang, de metoder, de ingredienser, som vi formoder, vil skabe det bedste resultat. ”Mise en place” er projekttilrettelæggelsen.

Lad os tage et eksempel. Du har fået opgaven at finde ud af, hvad den teknologiske udvikling, kaldet ”disruption”, kan komme til at betyde for din virksomheds forretningsmodel. Ikke en ligetil opgave, hvor du bare kan finde opskriften på nettet og planke et GANTT-diagram. Nej, du har brug for at tænke tilgangen grundigt igennem: Hvad betyder disruption for din branche, hvilke ledere og kollegaer skal du involvere i processen, skal du inddrage kunder, hvad ved brancheforeningen, hvordan tænker jeres konkurrenter, hvad findes der af rapporter, internationale erfaringer, og kan du få hjælp fra nogle kloge konsulenter? Mange mulige projektingredienser at vælge iblandt – og du skal vælge dem, du tror på, og stykke dem sammen til et projekt.

Hvis du planlægger projektet under bruseren, accepterer du tilfældighedskulturen
Det er udfordrende, og problemet er, at vore virksomheder ikke understøtter projekttilrettelæggelsen godt nok. Vi poster masser af penge i udvikling af projektledelse, men projekttilrettelæggelse sker i dag hovedsageligt under bruseren, i bilen på vej til og fra arbejde, eller i den time, hvor du ligger og vender og drejer dig, fordi du ikke kan falde i søvn. Vi har skabt og accepterer en tilfældighedskultur, hvor vi gør meget lidt for at fremme den proces, der skaber de gode projekter.

Vi har brug for en kulturændring, der trækker projekttilrettelæggelsen helt ind i firmakalenderen. Vi skal hen mod en norm, hvor det i sidste ende er socialt acceptabelt, at receptionisten siger: ”Nej, projektchefen kan desværre ikke forstyrres. Hun tænker…”. Det skal være helt i orden at blokere kalenderen med tænketid her og der, hvis du er en af firmaets kokke, der skal finde ingredienserne til fremtidens projekter. Og vi skal trække det væk fra at være en individuel proces – projekttilrettelæggelse skal ske sammen med dine talentfulde kollegaer.

Fem råd til at styrke projekttilrettelæggelse
Men hvordan få projekttilrettelæggelsen sat lidt i system? Konkret har jeg fem råd til projekttunge virksomheder:

  • Italesæt projekttilrettelæggelsen – det sker ikke i dag. Tal om, hvor vital denne proces er for virksomhedens udvikling, profil og indtjening. Fremhæv de gode eksempler, og I skaber bevidsthed om og respekt for fasen.
  • Få hevet projekttilrettelæggelsen ud af privatsfæren og ned på papir. Saml de bedste tilrettelæggere og tal igennem, hvad det er, der sker i processen. Ved at sætte ord på, lægger I stille og roligt grundlaget for en kultur og en praksis, der måske ultimativt kan skrives ned som en fælles ramme.
  • Gentænk jeres projektledelseskurser: Fokuserer I som mange andre for meget på udførelse frem for tilrettelæggelse.
  • Hent inspiration i refugietankegangen. Et refugium er et sted, hvor man kan opholde sig i fred og ro uden at blive forstyrret af andre. Nu tænker du kunstnere og syge mennesker, der skal komme sig. Men I skal skabe rammerne til et frirum for eftertænksomhed, hvorudfra nye ideer kan vokse
  • Gå foran som ledelse. Tænketid skal også ind i direktørens kalender – og kald det måske strategisk planlægning, hvis du synes, ”tænketid” lyder for flippet. Det er rent faktisk det, du skal som leder: Tænke fremad og ud af boksen, så sæt tid af til det.
  • Ronnie Petersen

    Fordi vi ikke har de samme gode skattefradrag som de nævnte personer har?

  • Ole

    “For hvis Kjeld Kirk Kristiansen havde været amerikaner, så er det sandsynligt, at en god del af formuen ville være blevet sat i spil i form af investeringer eller direkte velgørenhed, som skulle understøtte og udvikle f.eks. sundhedsvæsenet, skolevæsenet eller måske direkte blive investeret i jagten på kuren, som kan udradere kræft.”

    Gør manden ikke allerede det i meget stor stil? Det hedder topskat, und so ein ding har de ikke USA. I

  • CristHolst

    Hvorfor må folk ikke få lov til at beholde deres egne formuer – og hvis de vil, give dem videre til deres egne børn, hvis det er det de ønsker? Skribenten nævner det selv; de betaler da vist en hel del skatter allerede og støtter på den måde en masse i forvejen.

  • John Strand

    Det er så nemt at være gavmild med andre folks penge. De virksomheder som Peter Suppli Benson henviser til i USA betaler ikke skat af den profit de genere uden for USA, det gør Lego i stor stil.

    Ud over det så kan man ikke sammenligne USA med Danmark, det er sådan noget folk som Bernie Sanders uden indsigt gør – se denne: http://www.forbes.com/sites/roslynlayton/2015/10/23/10-things-bernie-sanders-and-paul-krugman-should-know-about-denmark/#2c6026372594

    Når det er sagt så er det noget vrøvl Peter siger når han skriver at det er sjældent at rige familier sender deres penge i retning af velgørenhed. Måske skulle han se på listen over de største pengetanke i Danmark, se hvor pengene kommer fra og hvad profitten af disse bliver brugt til – Der er vist en journalist der har glemt at se på de fonde der ligger bag NovoNordisk, Lundbek, Carlsberg, Velux etc. etc.
    Rent faktisk så er en lang række af de store danske erhvervsvirksomheder (i modsætning til i USA) delvis kontrolleret af fonde der bruger penge på almennyttige formål.
    Artiklen er sådan en der er skrevet sammen på få minutter ud at hovedet har været med på arbejde.

  • Jonathan Løw

    Én af de vigtigste og bedste blogs der er skrevet på Berlingske Business i meget lang tid!
    Det er så forudsigeligt med argumenter som det, John Strand fremsætter: “Det er så nemt at være gavmild med andre folks penge.” Mens Ole mener, at så længe man betaler topskat, så lukker det ned for al anden debat. Endelig er der Ronnie Petersens klassiker med, at det drejer sig om skattefradrag. Disse “modargumenter” er ligeså forudsigelige som amen i kirken – det gør dem imidlertid ikke mere meningsfyldte.

    I mine øjne har vi i Danmark en holdning til, at vi IKKE kan redde hele verden. Den understøtter vi så med argumenter omkring, at pengene jo tilhører én selv samt at så længe man betaler sin skat, så er alt godt.
    Man kunne også vende logikken om. Måske giver det ikke blot mening ud fra et medmenneskeligt synspunkt at ville gøre livet bedre for andre – måske kan det endda betale sig! Jeg er selv serie-iværksætter og har startet fem virksomheder herhjemme og i udlandet, og det har altid inspireret og glædet mig, når jeg møder mennesker, der igennem deres virke vil gøre verden bedre – ikke kun for deres nærmeste, men ud fra en global og medmenneskelig optik.

    Jeg mener, vi skal turde tro på, at Danmark KAN redde resten af verden: http://finans.dk/live/opinion/ECE8452370/vi-skal-turde-tro-paa-at-danmark-rent-faktisk-kan-og-skal-redde-verden/?ctxref=ext

    Det er dels en langt mere ambitiøs tilgang til vores rolle i verden og dels åbner det op for en stor mængde sociale innovationer og sociale iværksættere, som fuldstændigt er fraværende herhjemme i dag.
    I udlandet ser vi derimod en voldsom vækst indenfor dette område. Tallene og forskningen dokumenterer samtidig, at det kan betale sig at gøre noget godt og hjælpe andre!:
    https://www.enterprisenation.com/blog/posts/uk-s-social-enterprises-booming-to-the-tune-of-1-2bn-in-profits

    Lad os holde fast i denne blogs fremragende og optimistiske udgangspunkt frem for at høre på den sædvanlige sang om, at det er rigmændenes og investorernes egne penge, og at så længe vi betaler skat, og hver mand passer sit, så skal andre blande sig udenom. Selvfølgelig skal man ikke det. Vi har bygget hele vores samfund op omkring værdier og værdi-debatter, og det skal vi fortsætte med at gøre – også i fremtiden!

    • Niels Peter Rygaard

      Du har ret Jonathan. Det er ikke et spørgsmål om Danmark eller skat, det er handler om at 1% ejer 40 % af værdierne, og den udvikling fortsætter. Jeg har brugt 10 års fritid og 2 mio. kr. på at lave uddannelsesprogrammer online på 16 sprog for børnehjemsmedarbejdere og ledere, og plejefamilier fra http://www.fairstartglobal.com. Hvorfor? fordi er der 1.5 mio børn i Europa, som vokser op uden deres forældre, og ca. 100 mio. på verdensplan. Deres opvækst er så elendig, at de som voksne udgør en trussel mod demokratiet – i form af kriminalitet, prostitution, etc. – kun 50 % klarer skolegang, og det er herfra ekstremister og terrorister opstår, ikke fra religioner. Det er latterligt marginalt, hvad fonde vil give, men nogle få kan da se ud over at promovere deres egen virksomhed, Grundfos f.eks., der ser på verden fra et globalt synspunkt. Det ville være mere interessant hvis læserne ville overveje det faktum, at så mange familier er pressede, at fødselstallet i Danmark er på 1,6 og en stadig større procentdel af børnene ryger ud af familien – den fødselsrate betyder at de glorværdige etniske danskere er væk om 4 generationer. Middelklassen er på vej ned i fattigdom uden at det er gået op for dem ganske som i USA siden 2008, og statens evne til at løse samfundsopgaver bliver stadig mindre. Hvad slags Danmark og verden vil vi have? Hvad næste generation angår synes jeg da der er en værdig opgave for familien Kirk – såvel som os andre.

  • Frederik

    Jeg er sådan set enig i pointen i artiklen. Jeg synes det skal være i orden selv i Danmark at kunne blive rig. Jeg er i øvrigt sikker på at meget af formuen står i holding selskab ikke berørt af skat før pengene bliver taget ud til at købe et gods eller en hest. Derfor skulle skatte Danmark være glade når de køber hesten da Skat bliver tilgodeset mere end ham der sælger hesten, hvilket jo er tosset.
    Hvis Vi fik en kultur for at rige mennesker blev mere givende til gode formål, så ville det være alle tiders argument imod Enhedslisten, SF og fordelingsdanmark. Med dagens skattesystem og samfundsudvikling, så burde vi hylde Sejer og Holch for deres serie entreprenørskab, det er noget der virkelig gavner Danmark, så vi har råd til at hjælpe flygtninge, udviklingslande og forskning. Udover at have gode rammer for at danskeren kan skabe sig selv et godt liv.
    godt emne!
    mvh
    Frederik

  • Max Stagsted

    Kan vi allesammen give lidt mere? Måske. Skal bestemte navngivne give lidt mere? Måske. Ved vi noget om hvor meget Kirk familien giver allerede? Næppe, men vi forlanger alligevel de giver mere.

  • Pingback: Bloker din kalender med ”tænketid”! – Cambiamento()