Derfor dør danske Smart Cities

Af Allan J. Christensen 5

Jeg var for noget tid tilbage med på en erhvervskonference i en større dansk kommune. Et af oplæggene var om et af tidens buzzwords ”Smart Cities”.

Oplægsholderen talte ivrigt om, hvordan data og teknologi kan give værdi til en by, udvikle borgernes livskvalitet og øge effektiviteten. Men jeg fornemmede en vis mathed i lokalet og kunne ikke lade være med at kigge på tilhørerne, som var kommunalpolitikere, embedsmænd og erhvervsdrivende, og det var ganske tydeligt: Deltagernes blikke udstrålede ikke begejstring, men snarere undren, apati eller bare ”hvad skal jeg lave til aftensmad?”

Smart city-forsøg lider af ”pilotsyge”
At dømme efter reaktionen i lokalet er Smart City ikke umiddelbart en vindersag med bred, folkelig appel. For nylig udgav Udenrigsministeriet en rapport om danske forsøg med Smart Cities, og forfatterne konkluderede, at Smart Cities lider af ”pilotsyge” , altså at mange byer har arbejdet isoleret med smart city-løsninger, der ikke er blevet til andet end pilotforsøg uden tanke på drift, business cases eller spredning af løsningen til andre byer.

Over påsken er det gået op for mig, at pilotsygen har hærget længe: Vi har set bacillen i e-læring, velfærdsteknologi, telemedicin og big data – bare for at nævne et par eksempler med masser af bling-bling, men hvor få af dem er endt som robuste og nationale løsninger, der udvikler velfærden og er god forretning.

Fejl-årsag #1: Manglende navigationskompetence
Jeg tror, årsagen til den udbredte pilotsyge er manglende kompetence. For et år siden deltog jeg i en konference om big data i Leeds. Omdrejningspunktet var, hvordan kombinationen af big data og geodata kan skabe løsninger, hvor man f.eks. gennem enorme datamængder om kriminalitet i London kunne forudse, hvor fremtidige forbrydelser ville ske og dermed optimere politiindsatsen. Udfordringen med London-eksemplet og en række andre af de velmenende projekter var, at de druknende i data, teknologiske problemer, organisatorisk kompleksitet eller bureaukratisk bøvl. Og at ingen af projektejerne havde navigationskompetencen til at få flyttet projektet hen over de barrierer og dermed blive til virkelighed til gavn for borgere og potentielle investorers pengepung.

Den manglende kompetence er efter min mening roden til pilotsygen. Og det er kompetence på flere planer, som burde udløse en national alarm, ikke bare for Smart Cities, men også for andre teknologiske innovationsmuligheder i Danmark.

Fejl-årsag #2: Mangel på kompetente medarbejdere
Vi skriger efter teknologisk kompetente medarbejdere. En ny rapport , som DI Digital har lavet for EU-Kommissionen, viser, at der er stor mangel på nøglemedarbejdere inden for it og teknologi i Europa. Om blot fire år, i 2020, vil EU mangle 800.000 højtuddannede medarbejdere, i Danmark alene vil vi mangle 6.000 medarbejdere. En anden undersøgelse fra brancheorganisationen IT Branchen viser, at 43% af de danske IT-virksomheder må udskyde videreudvikling pga. manglende arbejdskraft  Vi mangler de kloge hoveder, der kan omsætte vision til teknologisk virkelighed.

Kompetencen skal hæves på begge sider af bordet
Men én ting er det lange seje træk at uddanne – eller også at importere – de kloge udviklere, der skal bygge fremtidens smarte byer. En anden enorm udfordring er, hvordan vi kan få hævet bestillerkompetence hos politikere, embedsværk, investorer og virksomheder, altså alle dem, der var med til den erhvervskonference, jeg nævnte i indledningen. De, som skal finde pengene, udvikle business cases, fjerne organisatoriske og bureaukratiske barrierer.

Med andre ord: Hvordan kan vi få dem op af stolene og få dem til at finde medicinen mod pilotsygen?

Ja, jeg har desværre ikke løsningen, men vi skal have det løst, hvis vi også på kort sigt skal have gjort smart cities til virkelighed. I morgen onsdag har vi i NIRAS fornøjelsen af at være vært for det danske Smart City-netværk, som består af eksperter fra ministerier, kommuner, it-leverandører og rådgivere. Her vil jeg i min velkomst for de 50 centrale personer foreslå, at vi sammen fokuserer på, hvordan vi kan få udviklet det, jeg kalder Smart City-navigationskompetencen: kombinationen af bestiller- og udviklingskompetence.

Har du lyst til at bidrage? Hvor mener du, at vi skal sætte ind, hvis vi skal blive kompetente til at udvikle Smart Cities i Danmark – eller for den sags skyld hvis i fremtiden vil være i stand til at gribe teknologiske megatrends og gøre dem til gode løsninger for borgerne og cool cash for investorer?

  • Morten H. Sørensen

    Ingen tvivl om at interessen er tilstede hos kommunerne. Det oplever jeg tydeligt, når jeg mødes med de største og mest progressive kommuner i Danmark. Mange af initiativerne er lidt famlende. Måske fordi opstår på baggrund af en god idé, der ofte ledes i enten en stabsfunktion eller projektorganisation. Sjældent oplever jeg at det er initiativer eller piloter som er forankret i driften. Det betyder også at det hurtigt bliver til “sandkasse” projekter, og ikke relle projekter der skal ud og arbejde til borgernes fordel. Endeligt kræver de digitale projekter ofte en dyb teknologisk indsigt, som kun få kommuner kan mobilisere. Og det er lidt ærgerligt, når netop Danmark har de bedste vilkår for success med digitaliseringen af kommunernes serviceudbud.

  • https://dk.linkedin.com/in/clementguasco Clément Guasco

    De “lider” nok af samme sygdomme som de fleste nye teknologiske paradigmer i deres tid… path dependency… og lidt utålmodighed. Det er så tydeligt at der ligger en kæmpe effektiviseringspotentiale og nye forretningsmuligheder i nye “connected” teknologier at det kan kun være et spørgsmål om tid før der kommer brugbar produkter ud som det offentlige kan så investere i.

    Min 50 cent er at de nuværende projektleder og chefer som sidder på posterne pt. ikke har den teknologiske oversigt idet de ikke har haft bruge for den til at komme der hvor de sidder (og har nu travlt med at køre butikken)… Mon ikke det ændrer sig i takt med at flere nye hoveder med blikket rettet mod fremtiden kommer ind og udvikler disse løsninger. Jeg kan huske min far lærte mig at bruge hans top-end computer da jeg var 10… nu ringer han og spørger om IT-råd for sin firma.

  • Henrik Rosendahl Kristiansen

    På EU niveau er Smart Cities begrænset til universitetsbyer, fordi de har kompetence til at løfte teknologiske opgaver. Imidlertid kunne det være sådan, at man udvikler Smart City løsninger i vidensbyerne og tester dem i “udkantsdanmark”. Som det fremhæves i et indlæg fra Ringkøbing er vi ved at brede højhastigheds fibernet ud, men der mangler fokus på anvendelse og implementering. Skal det bruges til at Skype imellem borger og kommune ? Eller skal lægen lave virtuelle diagnoser ? Som jeg ser det bør det primære mål med Smart Cities være at koble udvikling på FN’s 17 mål for bæredygtig global udvikling. Kommunerne oplever allerede at øget og koncentreret nedbør kræver en kostbar indsats. Her ligger der et gigantisk Smart City potentiale i forhold til indsamling af realtids data og hvordan det omsættes til en forebyggelsesstrategi så oversvømmelser undgås. De små kommuner har sikkert ikke ressourcer til at være i forfront på alle FN’s 17 mål, så her må en forretningsmodel skrues sammen så de store tunge vidensmiljøer udvikler Smart City koncepter som så testes i de mindre kommuner for derefter evt. at opskaleres til metropoler og evt. eksport.

  • Pingback: 9 ud af 10 kommuner aner ikke, hvad de vil med Smart Cities | Verden ifølge Allan()

  • Pingback: Derfor dør danske Smart Cities – Cambiamento()