Status på frie grunddata: Hvor bliver væksten af?

I morgen tirsdag samler Digitaliseringsstyrelsen over 300 deltagere fra det offentlige og det private til konferencen Gode grunddata på vej.

Hvis du aldrig har hørt om grunddata, og hvis du synes, at det lyder sekterisk og nichepræget, er det helt OK. Det er lidt nørdet, men ikke desto mindre er det vigtigt – også for dig.

Frie data skulle skabe vækst
For lidt over tre år siden præsenterede den daværende regering grunddataprogammet, der frigav data om personer, virksomheder, ejendomme, adresser, kort og geografiske data (geodata). Målet med at gøre disse data frit tilgængelige – og gratis –  var at skabe effektivisering i den offentlige sektor og vækst i den private.

Som at få gratis legoklodser i julegave
Som direktør i en af Danmarks største geodata-virksomheder var jeg begejstret og udtalte vidt og bredt, at det var som at få gratis legoklodser i julegave i form af Danmarks digitale råstof. Jeg udtalte også, at de frie data kunne være grundlag for innovation, medføre vækst i form af nye løsninger og produkter og dermed skabe vækst og nye arbejdspladser.

40 procent af virksomhederne ikke har kunnet se, at frikøbet af grunddata har påvirket deres omsætning.

Her tre år senere er jeg fortsat enig i den overordnede vision.  Frie grunddata har medført nogle klare gevinster. I NIRAS har de for eksempel betydet, at vi langt lettere har kunnet udvikle klimasikringsløsninger for både private og offentlige kunder, vi har hjulpet forsikringsbranchen med at koble en række datakilder, der har forbedret deres forretningsgrundlag, og på beredskabsområdet har vi med udgangspunkt i de gratis data lavet risikostyringsplaner, som giver myndighederne klare anvisninger på, hvad der skal gøres ved f.eks. stormflod. Desuden indgår frie data som grundkomponenter i næsten alle vore eksisterende softwareløsninger  og -produkter.

Den forudsete vækst er udeblevet
Selv om gevinsterne altså er til stede, har min indledende forelskelse i initiativet dog også lagt sig. Regeringen forudså en årlig vækst frem mod 2020 på en halv milliard kroner i det private – men den vækst må vi kigge langt efter i geodatabranchen, som ellers må formodes at være det oplagte sted at lede efter væksten. En undersøgelse blandt medlemsvirksomhederne i brancheorganisationen Geoforum viser, at 40 procent af virksomhederne ikke har kunnet se, at frikøbet af grunddata har påvirket deres omsætning. Der er god vækst i mindre virksomheder, som har etableret sig som følge af grunddataprogrammet, men blandt de etablerede spillere har jeg ikke kunnet spotte en høj vækst – endnu.

Derfor har jeg to vigtige budskaber til morgendagens grunddata-konference, hvor jeg sidder med i den indledende paneldebat:

Fokus på vækst
For det første har vi brug for at sætte gang i et arbejde på tværs af det offentlige og det private for at finde ud af, hvorfor vækstmålene ikke er indfriet. Er datakvaliteten for lav, eller er der andre tekniske mangler? Er vi bare en flok tekniske nørder, der ikke kan se forretningspotentialet? Laver det offentlige selv løsninger, som det private marked kunne gøre billigere og bedre? Efter planen skal effekten af grunddataprogrammet analyseres i løbet af 2016. Men i stedet for at vende hver en sten for at bevise, at den forudsatte vækst er indfriet, håber jeg, at fokus i stedet bliver fremadrettet med hovedvægten på, hvad vi sammen kan gøre for at generere den vækst, som er afgørende for programmets succes.

Behov for yderligere frie grunddata
For det andet har vi brug for at få flere data i spil. Med de data, som i dag er frigivet, ligger de oplagte løsninger inden for teknik- og miljøområdet. Men hvis vi også skal udvikle gode løsninger på det sociale område og uddannelsesområdet, kræver det nogle andre typer data i spil.

Hvis vi for alvor skal have gang i kreativitet, innovation og vækst inden for flere områder, bør data fra Danmarks Statistik sættes fri. Hvis vi får de fleste offentlige data sat fri, kan vi koble geografiske data med socioøkonomiske data og give kommunerne svar på, hvor de bør centrere den sociale indsats på gadeplan, så vi ultimativt kan undgå den næste Tøndersag. Kommunerne kan give os borgere et interaktivt ”hvis du flytter hertil”-kort, der med en enkelt klik oplyste karaktergennemsnit på de tre nærmeste skoler, hvilke fritidsaktiviteter der ligger i nærheden, hvor langt der er til supermarkedet, hvordan stemmefordelingen og det gennemsnitlige uddannelsesniveau er i kvarteret, hvor mange indbrud der har været i området, og så videre.

Kort sagt: Hvis ambitionen er at udvikle danske byer til Smart Cities, har vi brug for mange flere frie grunddata, så løsningerne for alvor kan blive smarte.

Under alle omstændigheder glæder jeg mig til debatten tirsdag, ikke mindst efter at have læst Børsen i fredags, hvor tre ministre giver udtryk for ville ’styrke dialogen med det private erhvervsliv og sikre en bedre udnyttelse af offentlige data”.

Og det er jo intet mindre end herligt! Vi starter dialogen i morgen, men den må ikke må slutte sammen med konferencen. Vi har en fælles udfordring med at skabe innovation og vækst.

Har du en holdning til de fri grunddata, så giv mig endelig et indspark, vi kan bruge i den videre debat.